8 februar 2017 - 16:11, af , in Coaching, Kunderne siger, Ingen kommentarer.
  • icon

    Tusnelda Bolinder

    Rådgiver hos PFA

Interview

 

”Jeg elsker træningen med Thomas, selv om jeg hader ham dagen efter!”
– Jeg har tidligere været medlem af Sporting Health Club og var på udkig efter en ny personlig træner. Thomas Friisnæs’ tilbud om Voksentræning tiltalte mig, og vi havde en kort indledende snak for at afstemme forventningerne: ”Skal jeg køres i gulvet, eller hvad er det, jeg skal?”. – Det kunne jeg godt li’, så vi aftalte at starte, fortæller Tusnelda Bolinder.

Fokus på performance – og det virker
Hun arbejder som kunderådgiver hos PFA, og derfor var det også vigtigt, at træningen har fokus på performance:
– Det har virket for mig efter meget kort tid, faktisk kun et par ganges træning. Jeg kan mærke, hvordan min performance og mit energiniveau er højere resten af dagen, når vi har morgentrænet fra kl 6 til 7.
– PFA er i den grad en performance-orienteret virksomhed, hvor der måles på stort set alt. Og her viser det sig, at min performance er steget med 15-20%. Det tal virker vildt, men jeg får simpelthen lukket flere aftaler. Det kan måles helt konkret, både når jeg arbejder med kunder i PFA Bank og i PFA Pension.

Der sker noget med kroppen
Tusnelda ser frem til træningerne med Thomas, fordi de hver gang er præget af energi og fornyelse:
– Jeg hader ham mega meget dagen efter, men der sker noget med min fysik. Som pige er man altid bange for at ’hæve op’, og her gav han mig nogle tips om, hvilke ting jeg skal prøve at undgå i min kost, fordi de binder væske. Blandt andet brød og pasta, og efter jeg har droppet dem, hæver jeg ikke op mere. Kostplanen er dog ikke absolut – der er tolerance og derfor stadig plads til et glas rødvin.
Det hårde arbejde med fysikken har fjernet Tusneldas problemer med hovedpine, hvor hun tidligere kunne spise smertestillende piller 5 dage ud af 7:
– Dagen efter Nytårsaften finder jeg ud af, at der ikke er nogen hovedpinepiller i huset, og det var en god oplevelse! Udover det er jeg en forholdsvis lille pige, som med træningen har taget 3-4 kg på uden at skifte buksestørrelse. Jeg er blevet mere markeret.

”Kan ikke – vil ikke?”
En af grundene til, at træningen efter Tusneldas mening er blevet en succes fra starten, er Thomas’ måde at se tingene på:
– Den hedder ”Kan ikke – vil ikke?”, og den har jeg kopieret direkte over i min private sfære: ”Er det fordi, jeg ikke kan? Eller fordi jeg ikke gider?”
– Og så får jeg nogle gange sagt til mig selv: ”Det er simpelthen for dårligt! Der er ikke noget, der hedder gider ikke. Vi gør det bare!”

Stærkere selvværd
Derfor handler træningen meget om, at hvis skal man flytte sig, skal man ud af sin komfortzone. Det er Thomas’ filosofi, fordi det rykker den øvre mentale grænse, man har:
– Den grænse blev for mit vedkommende rykket til: ”Hvorfor ikke? Prøv at se, hvad der sker!” Og nu til: ”Det kan du godt!”, og det har givet mig et klart stærkere selvværd.
– Træningen viser, at det er et spørgsmål om at gøre det. Og ingen skal sige, at jeg ikke kan! Så Nike’s slogan ’Just do it’ passer godt på Thomas, og hvad man får ud af at arbejde sammen med ham.
– Hård fysisk træning ligger ikke altid til kvinder. Jeg har danset ballet, spillet tennis og golf, men har aldrig været til vægte og den slags. Nu står jeg og bokser med Thomas og synes, at det er det fedeste!

Batterier på full power
– Når vi har trænet om morgenen, oplever jeg at have et mentalt overskud og et batteri, der er fyldt op. Energiniveauet er 150 i stedet for 100.
– Mange spørger, om jeg er begyndt at bruge mere makeup eller har fået en ansigtsbehandling, for min hud har fået mere glød. Så træningen har stor indvirkning på mit udseende, siger Tusnelda.
– Jeg håber, at andre kvinder får lyst til at prøve denne tilgang til at træne hårdere fysisk. Thomas og jeg har haft fokus på at opbygge en bedre kondition og få noget mere muskelmasse – og det har givet mig den øgede performance.
– Effekten er tydelig på jobbet, hvor min kundetilfredshed steget til 9.2 ud af 10. Og hjemme har jeg energi til at gå på Pokemon-jagt med børnene, og at de har kammerater med hjem hver anden dag: ”Jeg laver lige 50 pølsehorn. Det gør vi da bare!” – Og det spreder en enorm glæde. Alle kan mærke, hvad træningen gør.

Om forfatter

Skriv et svar