15 december 2016 - 9:22, af , in Coaching, Kunderne siger, Ingen kommentarer.
  • icon

    Oscar Ambjørner

 

 

 

I starten af februar 2016, havde hverken Oscar selv, eller hans familie forestillet sig at han ville stå 26,8 kg lettere, under et halvt år senere. På bare fire måneder havde personlig træner Thomas Friisnæs, hjulpet Oscar til at gå fra en vægt på 106,7 kg til en vægt på 79,9 kg.

Det kan være rigtig svært at omlægge sin kost og komme i gang med træningen – især når man er teenagedreng, og dét man allerhelst vil bruge tiden på, er at spille computer med vennerne. Da Oscars far selv havde gennemført et træningsforløb og tabt sig 10-12 kg med hjælp fra Thomas Friisnæs, var det en oplagt mulighed for at få Oscar i gang.

Thomas Friisnæs er coach og personlig træner hos Sporting Health Club. Selv har han gennemført et vægttab på +25 kg, og han ved derfor, hvor meget det kræver at ændre sin livstil og tabe sig.

”Jeg kan huske, at en af vores venner sagde, det sjove ved de mennesker, der ikke træner, er at de hele tiden siger, at det er fordi de ikke kan. Sådan havde jeg det også.”

Efter en motiverende samtale med Thomas, besluttede Oscar sig for at give træningen og kostomlægningen en chance. ”Her blev jeg virkelig udfordret at Thomas, der gik lige på og sagde til mig, at jeg skulle vise ham at jeg virkelig ville det. Så skulle han nok trække mig igennem det.” fortæller Oscar. Det var helt op til Oscar selv, at vise vilje til at ændre sit liv og sine daglige vaner. ”Jeg kan huske, at en af vores venner sagde, det sjove ved de mennesker, der ikke træner, er at de hele tiden siger, at det er fordi de ikke kan. Sådan havde jeg det også.” Oscar havde ikke motivationen til at komme i gang, fordi han dengang troede, at han havde det fint med hvordan han så ud – selvom han havde rundet over 100 kg. ”Det var rigtig hårdt i starten, fordi jeg var helt ude af form og næsten ikke kunne gå op ad trapperne på skolen. Det var så hårdt, at jeg overvejede flere gange, om jeg skulle droppe det” fortæller Oscar.

”På et tidspunkt i forløbet så jeg nogle billeder af mig selv fra før vi gik i gang. Det er en bekræftelse at se sig selv på den måde og noget af det, der virker allerbedst. Og så er det ikke slemt at skulle op tidligt lørdag morgen for at træne.”


Allerede tidligt i forløbet, begyndte Oscar at få mange positive reaktioner fra sine omgivelser. ”I starten kunne jeg ikke se det selv, men mine venner og forældre begyndte at sige, Hey du har tabt dig!” fortæller Oscar, der i dag slet ikke kan forstå, hvor stor han var blevet, når han kigger på gamle billeder af sig selv.

”Det fede var, at den nye kostplan virkede så hurtigt.”

Det, der især gjorde, at Oscar tabte de mange kilo, var kostplanen. I første fase, havde Thomas lagt en plan, hvor Oscar skulle undgå for mange kulhydrater – særligt pasta, hvilket gav mere fart på vægttabet. I kostplanens næste fase, skulle Oscar helt ned og spise 1500 kcal om dagen, hvilket er langt under de ca. 2000 kcal, der er anbefalet til en dreng i hans alder. Dette daglige energiunderskud resulterede i at kiloene raslede af ham. I hele forløbet spiste Oscars familie samme kost som ham selv, for at bakke ham mest muligt op. ”Da Oscar var på 1500 kcal, spiste vi andre det samme som ham, men spiste dog flere portioner. Det var vigtigt, at han ikke skulle spise noget ’kedeligt’, mens vi andre sad og fyldte os med pasta og pizza.”

”Det mest imponerende har været, at han ikke er ’faldet i’ på noget tidspunkt. Han har været så stringent på denne her rejse – og har bidt mange ting i sig.”

Oscars forældre, fortæller at vægttabet er Oscars bedrift, men at uden Thomas’ hjælp, var Oscar nok ikke nået så langt som han gjorde.

”Thomas Friisnæs har sat nogle vigtige mål for vores søn og guidet ham, men ingen havde vist forestillet sig, at Oscar kom til at opnå så flotte resultater. Ikke engang Thomas!”

”Vi som forældre har været taknemmelige for, at Oscar greb chancen og er stolte af at han kunne holde fast og overholdte sin aftaler overfor Thomas. Med det her forløb har Oscar bevist, at når han sætter sig noget for kan han gennemføre det.”

Om forfatter

Skriv et svar