8 februar 2017 - 16:21, af , in Coaching, Kunderne siger, Ingen kommentarer.
  • icon

    Jakob Dalhoff

    CEO og stifter af Lokalebasen.dk

Interview

 

”Når du virkelig vil flytte dig, skal den fysiske side med”
– Jeg har valgt en coachingpakke for at blive endnu skarpere, fortæller Jakob Dalhoff, CEO og stifter af Lokalebasen.dk, der samler flere tusinde erhvervslejemål.
– Normalt oplever jeg at kunne levere ret meget til daglig, men Thomas Friisnæs’ indsats gør mig ’toptunet’, så jeg præsterer 5-10% ekstra. Han hjælper mig både med det arbejdsmæssige, hvor vi har haft vores hovedfokus, og på det mere personlige plan.
– Samtidig har det stor betydning, at fysisk træning er en del af pakken. Den side af sagen skal være med – formen skal være der!

Tingene konkretiseres – det motiverer mig
– Thomas målretter coachingen, så den passer til mit niveau. Og han lægger vægt på, at jeg får sat tingene i system og indarbejdet nogle rutiner, som bliver en fast bestanddel af mit liv. Det er ikke nok med nogle få gange.
– Under forløbet øges indsatsen og kadencen, og jeg bliver holdt op på det. Det er vigtigt, når jeg selv har valgt det, tager mig selv seriøst og virkelig ønsker at flytte mig.
– Nøglen til min fremgang er, at Thomas skaber motivation ved at konkretisere tingene for mig. Vi skriver vores aftaler ned sammen – han tager et billede og sender det til mig – og så følger vi op næste gang. Jeg har aldrig haft noget hængende på mit køleskab, men det har jeg nu!

Nu kommer det fysiske naturligt
– Jeg er stadig i gang med forløbet og har fået indarbejdet en række vigtige rutiner, der forbedrer mine præstationer. At jeg som en del af pakken har forpligtet mig til fysisk træning har stor betydning. Ved ikke om jeg er overrasket, men det er lykkedes mig at holde det – og alle, der kender mig, virker imponerede.
– En af tingene, jeg har forpligtet mig til, er en halv times løb hver morgen. På to måneder har jeg lov til at skippe det fem gange, når jeg for eksempel rejser og andet kommer på tværs. Status er, at jeg kun har gjort det fire gange, for tingene er nu så indarbejdede i min hverdag, at jeg ikke længere skal kæmpe for at overbevise mig selv. Nu kommer det naturligt, fordi jeg har lyst – og vil det.

Om forfatter

Skriv et svar