Tænk engang. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis Nicklas Bendtner havde haft en coach? En coach, der kunne hjælpe ham med at guide ham i hans liv – både som lifecoach og som erhvervscoach. En coach eller rådgiver, der kunne have fået ham til at overveje sine handlinger. INDEN han førte dem ud i livet!

Så ville rigtig mange ting uden tvivl være meget anderledes. Anderledes end det i dag er endt op.
Katastroferne, og mulighederne, har stået i kø – side om side. Med en anelse eftertænksomhed og planlægning kunne helt andre tinder sandsynligvis have været nået.

• i 2008 snaver han en realitystjerne helt i gulvet på Sams Bar – foran journalisters snurrende kameraer
• i 2009 vakler han rundt med bukserne nede uden foran for en kendt London natklub
• i 2009 river han sin Aston Martin af vejen. Temmelig meget for hurtigt – den blev til skrot
• i 2011 anholdes af engelsk politi – løslades efterfølgende
• i 2011 anklages for at sparket en holdkammerat ned i “festligt” lag
• i 2012 fører han sig frem i Paddy Power “uautoriseret” reklameundertøj på banen
• i 2013 spritkørsel og 3 års frakendelse af kørekort
• i 2013 smadrer han et fitnesscenter i komplekset, hvor han bor
• i 2014 forulemper og truer han en taxachauffør
• i 2016 møder han op i sin VW sponsorerede klub i en Mercedes-Benz
• 2010-2016 stribevis af anholdelser for hærværk og overtrædelser af færdselslove, og utallige gange er det svært at overholde mødetiderne (i en TYSK klub?)

B-52. Bomberen, der risikerede sin karriere
I 2011 genforhandlede Lord Bendtner sin kontrakt med Arsenal. 52.000 engelske pund i løn om ugen var resultatet. Og hvad gør man så som noget af det første? Man får da et nyt trøjenummer for at manifeste, at man er pengene værd. Et angriber trøjenummer i 50’erne er generelt i fodbold uhørt, men det var resultatet var da desværre også. At mange af klubbens fans vendte sig imod Bendtner, primært fordi han ikke kunne bevare ydmygheden. Tænk sig hvis han lige havde fået vendt denne tanke i hovedet – INDEN han kastede sig ud i dette projekt. Lige siden, år 2011, har Bendtner faktisk kæmpet i modvinden.

Men lad det ikke blive en artikel om Lord Nicklas Bendtner alene. Han er en gudsbenådet fodboldspiller, og mine tanker går på det potentiale han i bund og grund besad/besidder. Tænk sig engang, hvordan hans fodboldkarriere havde udformet sig, hvis han havde haft en del mere support på det, at være ung, mega-talentfuld og voldsomt velhavende. Hvis han havde haft omgivelser og arbejdsgivere, der havde støttet, tilbudt og KRÆVET meget mere selvrefleksion over, hvad der er smart at gøre, hvad der ikke er så smart at gøre og hvad der er fuldkomment tåbeligt og karriere/livs-skadende at gøre.

Disse talentfulde sportsudøveres arbejdsgivere, managers og agenter bærer et kæmpestort ansvar for de unge menneskers udvikling. Og med udvikling tænker jeg ikke kun på deres sportsspecifikke udvikling. Udviklingen bør være en paraply af indsatsområder, herunder det altoverskyggende sportsspecifikke, men meget vigtigt også det sociale islæt, ungersvendenes dagligdag, deres korte karriere inden for sporten OG – uendeligt vigtigt – deres lange karriere, og deres sportslige eftermæle.

Vanvittig økonomi
Lad det være sagt med det samme. Jeg synes IKKE lønningerne er for høje i moderne fodbold. I bund og grund mest ud fra devisen – “hvis der er nogen, der vil betale dig det, så er du det værd!”

Spillerlønningerne i de seks største klubber i Premier League er tilsammen mere end 1 milliard engelske pund – 10 milliarder gode danske kroner – i sæsonen 2015-16.

Der er 40 spillere i hvert holds bruttotrup – altså i alt 240 spillere på de seks dyreste hold i Premier League.
Dette svarer til en gennemsnitsløn på intet mindre end 3.500.000 danske kroner PR. MÅNED PR. SPILLER. En ganske appetitlig månedsløn (en årsløn på 41.000.000,-, en dagsløn på 112.000,- eller en timeløn på små 4.700,- (24 timer i døgnet, 365 dage om året)). Ikke så ringe endda!

Når en ung, fodboldmæssigt talentfuld, spiller bliver introduceret til en verden, hvor penge, “tilbud” og fristelser findes i overflod, er det da ikke underligt, at deres hoveder spinder rundt og rundt. Det er da ikke underligt, at de ikke kan gennemskue hvad, hvordan og hvorfor. Det er da ikke underligt, at de hurtigt kommer til at føle sig hævet og regler og ordentlig opførsel.

Mit bud er, at spillernes agenter, managers OG arbejdsgivere har et gigantisk ansvar for at passe godt på disse unge guldben. Og med at passe godt på dem er, at hjælpe dem ind i rammerne for hjælp og selvhjælp. Guldbenene skal som sådan ikke begrænses, men de skal assisteres og afkræves, at de allokerer blot et minimum af tid til selvrefleksion. Selvrefleksion til at forblive tro mod deres egne værdier, så deres handlinger i et vist omfang afspejler deres værdier. Så de bare snuser lidt til begrebet integritet.

De unge talenter har vel en arbejdsuge på 20-25 timer (briefing, træning og kamp inklusive). Dertil skal så lægges tiden det tager at spendere formuer på tøj, biler, boliger, middage og så videre. Lad dette så en arbejdsuge på næsten 35 timer.

Hvis nu – bare HVIS – de satte et par timer af hver måned til at:

• Reflektere over deres liv
• Sætte sig korte, mellemlange og langsigtede mål for deres liv – både for deres aktive karriere OG tiden der ligger efter denne – professionelle mål såvel som private
• Overvejer at videreuddanne sig
• Blive udfordret på deres liv, vaner og handlinger
• Få et overblik over, hvor er jeg lige nu og hvor kunne jeg godt tænke mig at være
• Få indsigt i deres karakterstyrker
• Reflektere over deres rutiner
• Blive bevidste om deres styrker, svagheder og udviklingsveje
• Få indsigt i, hvad det vil sige at være individualist kontra holdspiller – og hvordan de to typer kan spille godt sammen
• Blive bevidste om deres selvtillid kontra deres selvværd – selvtillid har de masser af, men hvordan ligger landet egentlig med selvværdet?
• Lære hele det mentale aspekt i mentaltræning
• Og meget meget mere…..

Lille investering – enorm effekt
Med disse, og andre relevante tiltag, ville man kunne hjælpe disse fantastiske guldben med at tegne en forsikring på deres præstation. Ved at rejse ud af komfortzonen – ud mod selvværdet (som jo er at finde ud af hvem du ER), vil du kunne styrke din selvtillid (som er hvad du GØR) og dermed booste din performance (som primært hviler på din selvtillid). (Husk at selvtilliden er en skrøbelig størrelse. Selvtilliden kan få store knæk med en paradigmeskift – hvis du mister din kærlighed, dit job, din status.)

Tænk sig engang, hvis de velhavende fodboldklubber i England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig tilknyttede livs- og erhvervscoaches til deres spillere. De ville koste dem en uendeligt lille del af deres samlede budget. For den investering ville de optimere muligheden for at deres allerstørste talenter (såvel som alle de andre spillere) ville så så meget mere ud af deres respektive karrierer.

Selvfølgelig skal alle disse spillere ikke vende deres verden, handlinger og følelser på vrangen, når de sidder sammen med alle de andre alpha-hanner i for af grupper-storkrammer-sessioner, hvor de alle tuder lidt sammen. Denne udvikling og disse refleksioner kan og skal foregå i et fortroligt rum 1-2-1, med en coach, der både har rummeligheden, værktøjerne om ambitionen til at gøre dette til en konstruktiv og fremadrettet proces!

 

 

Om forfatter

Skriv et svar