En boksers bekendelser

Du er her: Hjem \ Artikler \ En boksers bekendelser
8 september 2015 - 14:33, af , in Artikler, Thomas Friisnæs, 2 kommentarer

Du så det her først. Thomas Friisnæs nu som bokser – jeg skal tabe 10 kilo og slå et andet menneske i hovedet. Sådan for alvor. Men hvorfor? Hvorfor gør jeg det? Velkommen til del 2. 

En boksers bekendelser er for nærværende – måske lige at slå et lidt for stort brød op? Både ud fra termen “en bokser” – det kan jeg vel næppe kalde mig endnu, men ligeså meget udfra begrebet “bekendelser”, som jo ret set betyder: en åben erklæring eller en tilståelse.
Men jeg vil nu alligevel påkalde mig at kalde dette indlæg En boksers bekendelser.

Sidste bokseblogindlæg blev taget rigtig godt imod. Tak til jer alle. Her reflekterede jeg over, at jeg var på vej ud i noget snavs, at jeg var på vej langt ud af min komfortzone og med syvmileskridt på vej ind i min læringszone. Ene og alene, da jeg havde påtaget mig at stille op til en boksekamp i midten af december. Læs meget mere om dette i omtalte blogindlæg.

I dag var dagen, hvor jeg skulle introduceres til 1) at blive slået på og 2) at prøve at slå igen, når jeg nu blev ramt.
Egentlig ikke specielt opmuntrende og inspirerende, og min undebevidsthed har da også de seneste par dage arbejdet på højtryk for at finde den ene mere kreative undskyldning efter den anden. Jeg kunne blive syg? Jeg kunne “komme til” at træde ud foran en bil eller cykel? Jeg kunne bare være en kylling og sige, jeg egentlig nok ikke ville bokse alligevel? Men hvad pokker – det skal nok komme til at gå fint…

Kosten
På kostsiden har jeg taget flere tilløb til at komme i gang med vægttabet ned mod de 80 kg. Og gang på gang har jeg liiiige skubbet den til “næste dag”, liiiige til “i morgen”, eller “på mandag”.
Men i mandags blev det så pure alvor. Nu skal det satme være! Fuldt fokus på kostindtag, der både skal sikre mig, at jeg ligger i kalorieunderskud, så jeg kan tabe de forbandede 10 kg, samt sikre mig at min krop har energi nok til at træne og energi nok til at kunne arbejde og tænke.
Mange måltider, stabilt blodsukker, rigeligt med proteiner, rigeligt med kulhydrater og tilstrækkeligt med de gode fedtstoffer.

Under kosten kommer – udover maden – naturligvis også det med drikkevarerne. Hold dig væk fra sodavand (både light og sukkerholdigt). Hold dig væk fra juice. Og sidst men ikke mindst begræns dit alkoholforbrug til minimum – og de sidste to måneder op til kampen – NUL alkohol. BUM – så enkelt kan det gøres. Eller kan det? Det er i hvert fald en udfordring værd!

Træningen
På træningssiden har min træner lagt op til to ugentlige motionsboksninger hver af en times varighed. Dertil to gange 90 minutters sparring. Kun toppet med en eller to tekniktræninger en-til-en med ham.
Det lægger jeg da så bare oven i mine fire timers træning med IMKB hold 5 og IMKB’s follow-up hold.
Så er rammen da i hvert fald sat! Ud over stepperne, baby!

Dagens træning var den første af mange tekniktræninger. En-til-en med min nådesløse træner David Palm. De meget kortfattede observationer fra min side på denne træning kom som svar på en af mine motionsboksnings-buddies, der spurgte om jeg stadig var klar på kamp efter første gang tekniktræning:
Naturligvis… Men for sultan da, det var hårdt! Tænk på en time med Harold (vores ultra energiske anden boksetræner), og så læg en halv gang mere på! Det forstod de.

To runder af fem minutter, hvor jeg bare fik slag (ikke hårde, men mange) til ansigt og mave, og så var vi færdige (troede jeg – jeg var i hvert fald klar til bad…)
Så en halv times tekniktræning (nuyyiii, det er sgu svært at styre fødder, hofter, skuldre, hage… og så lige hænderne, alt imens man skal undvige og gøre udfald på næsten samme tid).
Og så bare lige for at lukke ordentligt af.. 10 minutters sjipning!!!!
DAMN, jeg var flad.

Det mentale aspekt er også et vigtigt element i den fysiske træning. Lære at tage imod slag, slappe af i det og gøre plads til stadig at kunne tænke. Stadig at kunne holde fast i min egen strategi. Stadig fokusere på mine styrker og min modstanders svagheder. Og stadig se og handle på alle de opportunities der opstår hele tiden i kampen.
Det mentale skal være understøttet af en jernkondition, hvor jeg har overskud til at tænke klart så langt ind i hver af de tre minutter en omgang varer som muligt. Og så kunne gøre det alle tre omgange. Tre minutter lyder af ingenting – men tro mig, det er denondehylemig lang tid. Tre minutter er pludselig en evighed. 

 

IMG_0101

 

Men hvorfor lige boksning?
Hvad er det der er så specielt ved boksning? Hvorfor ikke bare spille petanque, korrespondance-dart eller badminton?

Jo, ser du, boksning er af forskellige sportsmedier blevet udråbt som den mest komplekse sportsgren.

Kompleksiteten er målt på række variable såsom styrke, hurtighed, mod, kondition, udholdenhed, kraft, fleksibilitet, hånd-øje-koordination og analytiske egenskaber.

Så udover at motionsboksning er supersjovt – jeg kan kun anbefale alle at prøve det, så blev jeg provokeret til at stille op til en boksekamp. Og tog naturligvis imod udfordringen, da det næppe bliver meget mere komplekst og ud-af-komfortzonen at stille op til at tage og give bøllebank.

Og det er så der jeg står i dag. Udfordret, provokeret, klar til et langt sejt fokus kulminerende med min kamp programsat til Casino Copenhagen dinnerstævnet den 12. december 2015. Jeg har lavet et Facebook-event, hvis du vil se mig få tæsk live. Her kommer al den praktiske info. Klik her. 

 

Om forfatter

2 kommentarer på "En boksers bekendelser"

Jeanet - 8 september 2015 Svar

Kan man få enetime i aften?

Mikkel - 15 september 2015 Svar

" rigeligt med kulhydrater" Der laver du en fejl. Kulhydrater = sukker, hvilket de fleste ikke ved. Det er bare langsomtvirkende sukker, men feder stadig som en Yankiee bar. En bedre kostplan ville være LCHF, som undgår kulhydrater og bruger fedt som energy kilde (ja det lyder sygt). Har selv kørt det i halvandet år og er gået fra 95 til 78 (mit mål er 75). Pøj pøj.

Skriv et svar