23 grunde til du ikke er succesfuld

Du er her: Hjem \ Artikler \ 23 grunde til du ikke er succesfuld

Kender du det? Det er en af de dage, hvor der bare ikke er noget, der fungerer. Og, får at være bundærlig, så er det bare en øv-fornemmelse. Nogen gange er der bestemte situationer eller udfordringer, som er helt udenfor din egen kontrol (f. eks. hvis lyset i hele nabolaget går), der kan forhindre dig i at være så succesful,d du overhovedet kan være. Meeeeen, det kunne faktisk også være, at du selv er skylden til, at du ikke når det, du har potentiale til – årsagen er sandsynligvis en eller flere af nedenstående 23 grunde.

1: DU ER DOVEN
Dette er den første og mest normale grund til, at de fleste ikke er succesfulde. Enhver succesfuld person arbejder “røven ud af bukserne” for at opnå, hvad de opnår. Det er helt i orden at være doven. Så bare indrøm det. Men så har du også fraskrevet dig retten til at brokke dig over manglende succes – både økonomisk og i livet generelt.

2: DU BLIVER VED MED AT SPØRGE: “HVORFOR IKKE MIG”
Når vi taler om brok – som er mange danskeres nationalsport, så hold op med at spilde din tid på at spørge hvorfor andre har succes, og hvorfor du ikke har. For de flestes vedkommende skyldes det ikke de har arvet formuen eller de har vundet den store lotto-gevinst. Alle og enhver har enten været igennem – eller er midt i – en masse udfordringer. Alle tager deres tur med de svære beslutninger, måske er det din tur – lige nu? I stedet for at brokke dig, vend dine udfordringer til noget positivt, og sæt ord på hvad du kan lære af den konkrete situation.

3: DU HÆNGER FAST I “DYNDET” – OPPE I HOVEDET
Du vil finde ud af, at der er er en række fælles karakteristika for alle succesrige mennesker. De handler på deres drømme. I stedet for blot at drømme og overanalysere alt det der kunne gå galt, så handler de på deres drømme, de starter med de indledende første actions. Som en af verdens allerbedste ishockeyspillere er citeret for: “Du misser 100% af de skud du ikke tager”.
Husk nu at skyd på dine mål!

4: DU BRUGER ALT FOR MEGET TID PÅ DE SOCIALE MEDIER
Vidste du, at internationale studier viser at en gennemsnits bruger tjekker deres sociale medier mere end 17 gange om dagen? Jeg ved godt det er vigtigt at fronte dine kunder og influenter, men du behøver ikke at bruge ethvert fri-minut på de sociale medier (kan du genkende dig selv med telefonen på toilettet eller ved middagsbordet? (også selvom du har gæster eller er gæst).
Beslut dig proaktivt, hvor meget tid du dagligt vil bruge på de sociale medier og diverse telefonspil – OG HOLD DIG TIL DET!

5: DU GØR ALDRIG DET FÆRDIGT, DU STARTER PÅ
Masser at vise mænd har sagt “det lette er at starte, de svære er at afslutte”. Du skal vide, hvornår du skal kaste håndklædet i ringen, men det er vigtigt, at du er tålmodig og villig til at gennemføre dine projekter. Husk på, at succes ikke opstår hen over natten, og at det meste der er værd at opnå, tager tid og kræver en indsats.

6: DU TÆNKER IKKE I FORRETNINGSPOTENTIALE
Uanset om du er butiksdrivende – fysisk eller elektronisk – selvstændig eller ansat, bliver du aldrig rigtig succesfuld, hvis du ikke tænker i forretningstankegang. Hvis du er afhængig af tiltagets succes, så er det et reelt forretningstiltag, og så skal du fokusere på det som på enhver anden bunden opgave.

7: DU TROR IKKE PÅ DIG SELV
Hvis du ikke tror på dig selv, er du så villig til at gøre et reelt forsøg? Er du så villig til at gå “all in”? Uanset om det handler om at fejre den lille sejr som et booket møde, eller den store som kunne være en ny stor kundeordre, så skal du søge måder, hvormed du kan give dig selv et selvtillidsboost. Du skal arbejde med både din selvtillid og dit selvværd – mere derom i et kommende blogindlæg!

8: DU MENER DU HAR RET TIL…
Der er ingen, der skylder dig noget som helst. Hvis der er noget du rigtig gerne vil have, så er det ud over stepperne, og gør dig fortjent til det. At tro du “har ret” til det, sløver dig og gør, at du venter på at noget stort vil ske. Få det til at ske SELV.

9: DU ER BESAT AF TING, DER IKKE ER VIGTIGE
Jeg siger absolut ikke, at du ikke skal have andre interesser eller hobbies ud over dit arbejde, men hvis du er mere engageret i, hvad dine venner eller dine venners venner laver, oplever, spiser (på Facebook, Twitter, Snapchat, Instagram eller lignende) i stedet for, at løse din opgave, så er det altså et problem.

10: DU BLIVER I DIN KOMFORTZONE
Din komfortzone er stedet, hvor der er dejligt, kendt og trygt. Selvom komfortzonen er nødvendig fra tid til anden, er konsekvensen ved at blive i komfortzonen at, du ikke kommer ud i læringszonen. Du skal frekvent ud i læringszonen for at udvikle dig. Du er ikke i stand til at vokse og udvikle dig, hvis du bliver det samme sted.

11: DU ER IKKE SÅ PRODUKTIV, SOM DU KUNNE VÆRE
Bare fordi du arbejder otte timer om dagen, er du ikke nødvendigvis produktiv. Mellem afbrud, pauser, frokost, for meget tid brugt på enkelte opgaver, kan det være, at du faktisk kun arbejde få timer hver dag – produktivt. Prøv at indføre nogen tidsstyringsværktøjer i dig dagligdag, og find ud af hvor produktiv du egentlig er. Når du har fundet ud af det, kan du uden tvivl optimere og lave et par enkelte ændringer i dine rutiner og praksisser.

12: DU FOKUSERER ALT FOR MEGET PÅ PENGENE
Hvis du starter en forretning bare for at komme til at tjene mange penge, så er du allerede på galt spor. De mest succesfulde entreprenører og forretningsdrivere er ikke fikserede på pengene (de er naturligvis vigtige, men…). De er først og fremmest fokuserede på at skabe et fantastisk produkt eller en fantastisk service. Der er et sigende “hvis du virkelig elsker dit arbejde, kommer du ikke til at arbejde en eneste dag mere i resten af dit liv”.

13: DU MANGLER PASSIONEN
Hvis du ikke elsker det du laver, kaster du kun 50% energi efter det, i stedet for de nødvendige 100%. Uden passionen forbliver du ikke motiveret og inspireret – specielt når du møder modstand.

14: DU TÆNKER NEGATIVT
Hvis du er en negativ tænker, eller bare en pessimist, er du godt i gang med at lægge store forhindringer i vejen for sig selv. Med andre ord støber du fundamentet til fiasko. Du skal arbejde med at tænke positivt. Dette kan du blandt andet gøre ved at omgive dig med positive mennesker, og blive mere bevidst om dine omgivelser. Bliv bevidst om den positive selvsnak, du kan booste dig selv med.
Hvis din kommunikationsbalance er negativ – flere negative end positive mennesker/tilkendegivelser – så gør noget ved det. Skab forandringen!

15: DU HAR IKKE NOGEN SPECIFIKKE OG NEDSKREVNE MÅL
Du planlægger ikke noget. Du har en overbevisning om, at hvis du tror tilstrækkeligt på noget, så sker det – det gør det bare ikke (sorry to say “The Secret”). Det virker bare ikke sådan. Opsæt dine mål, og gå efter dem. Er du ikke den store planlægger, eller den store to-do-liste person – så er det helt OK. Så start med at være en lille planlægger. Et mål og en to-do liste ad gangen er er rigtig god start!

16: DU VED IKKE, HVEM DU ER
Sun Tzu (eller Sun Wu) skrev i “Krigskunsten”, “Kend dig selv og du vil vinde alle dine slag”. Dette betyder, at du er nødt til at vide specifikt, hvad du er god til for, at kunne bringe netop dette i spil. Kend dine styrker. Kend dine værdier. Kend dine specifikke mål i livet. At vide hvem du er, er en guide til succes i livet. Hvad kan du lide, og hvad kan du ikke lide. Begynd at blive bevidst og få indsigt (dette er et af de væsentlige elementer i rejsen mellem selvtillid og selvværd).

17: DU GIVER ALT FOR LET OP
Vi oplever alle tidspunkter, hvor vi bare har lyst til at kyle alt ud af vinduet. Faktisk kan den følelse vare både dage og uger. Det er bare sådan, at succes kommer ikke let. Det “aaaaarrrghhhhh” vi af og til oplever, er en del af rejsen. Og bare fordi du nogen gange møder modstand, så skal du ikke give slip på dine håb og drømme. Tag et skridt af gangen!

18: DU TROR DU KAN KLARE ALTING SELV
Det er en myte at alle succesfulde virksomheder er skabt af bare en mand. Det kunne ikke være længere væk fra sandheden. Steve Jobs, Bill Gates og Mark Zuckerberg havde allesammen assistance fra Steve Wozniak, Paul Allen og Eduardo Saverin. Se på det på denne måde, du kan være supergod til at lægge mursten, men hvor langt ville du komme med at bygge dit eget hus? Uanset hvor meget talent eller erfaring du har, er du altid nødt til at bringe andre kompetencer fra andre mennesker i spil.

19: DU STYRER IKKE DINE PENGE ORDENTLIGT
Manglende økonomisk styring er en af de allerstørste faldgruber små virksomheder dør på. Det lyder banalt, men hvis du trækker mere på kontoen end du sætter ind, så er du i problemer. Og alligevel er der så mange der gør netop det.
Opsæt et budget – og hold dig til det

20: DU ER EN PERFEKTIONIST
Det betyder ikke, at du ikke skal tage dig sammen og levere middelmådigt. Det betyder, at ingen er perfekte, og i stedet for at spilde tiden med at prøve at være perfekt, så skab fremdrift og få ting gjort – såsom at nå dine mål. Hele tiden et ben foran det andet – dagligt og konsistent.

21: DU TÆNKER FOR SMÅT
Lad nu være med kun at fokusere på den nære fremtid. Hav tilpas store drømme til at tænke flere år ud i fremtiden. Hvad er det, du altid har drømt om? Som mennesker OVERvurderer vi ofte, hvad vi kan opnå indenfor de næste 12 måneder, men UNDERvurderer, hvad vi kan opnå de næste 5 år.

22: DU NETVÆRKER IKKE
Uanset om det er det lokale eller nationale netværk, om det er branchespecifikt eller generelt, så er networking en af kilderne, der kan optimere dine muligheder for at få succes.

23: DU VED IKKE, HVORNÅR DU SKAL KASTE HÅNDKLÆDET I RINGEN
“Winners don’t quit, quitters don’t win” siger nogen! Andre siger “winners quit all the time”.
Jeg skrev tidligere, at du ikke skal give op for hurtigt. Det står jeg stadig ved! Men du skal også lære at vide hvornår du skal slippe tøjlerne på et givent projekt. At komme videre betyder ikke, at du ikke har lært at dine eventuelle fejltagelser. Det betyder bare, du har lært noget her og nu, og nu er klar til at påtage dig nye udfordringer!

Blevet inspireret? Det håber jeg! Der kommer snart mere fra denne hånd!

 

 

 

Om forfatter

Skriv et svar